Vores tur til Sporvejsmuseet
Dato: 4. september 2016
Fredag den 29. juli havde vi arrangeret en ”kør selv” tur til Sporvejsmuseet.
Der var ikke den helt store tilslutning, men vi var 13 medlemmer som tog linje 1 fra indgangen til remiserne, hvor vi fik en rundvisning af Bo som med sin fantastiske viden, havde en historie om alle de vogne som stod på sporene i den store hal.
Efter rundvisningen var der tid til en tur på skinnerne inden vi skulle spise.
På turen passerede vi ”Remise 3” som er under opbygning og skal huse de vogne som har været opbevaret i eksterne depoter, mod sporet kan de besøgende opleve tidstypiske butikskulisser.
Efter turen travede vi alle til Golfrestauranten Skjoldenæsholm hvor der
var dækket op med en dejlig frokostbuffet, som blev indtaget med dertilhørende drikkelse. Efter frokost var det igen tid til en tur i de gamle vogne, inden vi skulle sætte os til rette i den historiske Valby Gamle Remise hvor der var bestilt kaffe og lagkage.
Alle var enige om at det havde været en dejlig interessant dag og det regnede kun mens vi var indendørs.